Til forsiden
 
 

Job hos Calvex


REGNSKABSCHEF SØGES

Vores regnskabschef har desværre fået et jobtilbud, som hun ikke kunne sige nej til.
Derfor søger vi hendes afløser.

Kunne du tænke dig at blive en del af en innovativ virksomhed? Brænder du for bogføring, afstemning og diverse administrative opgaver? Så er du måske den nye regnskabschef hos Calvex.

Virksomheden er en danskejet handelsvirksomhed, der består af flere selskaber og har en fortsat stigende eksport til det meste af verden.

JOBBET:

Du bliver som regnskabschef en del af økonomiafdelingen på i alt tre medarbejdere. Med reference til vores administrerende direktør, vil du få ansvaret for de daglige opgaver i vores bogholderi, herunder bl.a.:
  • Finans-, kreditor- og debitorbogholderi.
  • Udarbejdelse af budgetter samt opfølgning herpå.
  • Udarbejdelse af periode- og årsregnskaber.
  • Likviditetsstyring.
  • Lønningsbogholderi.
  • Kontakt til bank og revisor.
  • Fortsat udvikling af økonomifunktionen.

 

PROFIL:

Du har en baggrund som revisor, cand.merc., bogholder eller lignende. Du er en engageret og faglig stærk person, der har lyst og evner til at tage ansvar for økonomifunktionen, i en spændende og innovativ virksomhed, som er i konstant udvikling.

Du har en solid erfaring med opgaverne og rutinerne i et bogholderi, og du er vant til at arbejde selvstændigt i et mindre team.

Du er udadvendt, relationsskabende og hjælpsom.

 

VI TILBYDER:

  • En handlingsorienteret virksomhed i vækst med ambitiøse mål og mod til at forandre.
  • En uformel omgangstone, hvor vi sætter pris på glade og positive medarbejdere, der bidrager til et godt arbejdsklima.
  • En spændende stilling med mulighed for at præge job og indhold.
  • Fleksibilitet og løn efter kvalifikationer.

 

VI SØGER:

  • Solid erfaring med Office 365, Sharepoint og MS Business Central, vil være en fordel.
  • Gerne superbruger på Excel.
  • Lyst og evner til at vejlede øvrige medarbejdere i afdelingen.
  • Overblik, præcision, fleksibilitet og selvstændighed.

 

ANSØGNING:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Pernille Frederiksen på 27 41 79 47.
Send din ansøgning og CV til job@calvex.dk mærket "Regnskabschef" i emnefeltet.

Ansøgning: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
 



Servicemedarbejder søges

Har du hænderne skruet rigtigt på, og lyst til at komme rundt i Jylland for at udføre småreparationer hos mælkeproducenter? Så er du måske vores nye kollega i Calvex' serviceafdeling.

Vi søger en kollega med følgende karakteristika og kompetencer:

  • Evner og flair indenfor svagstrøm og småreparationer
  • Engageret og fleksibel
  • Forståelse af gode kunderelationer og lyst til at tale med folk

Du vil indgå i vores vagtordning og skal være indstillet på at servicere kunderne udenfor normal arbejdstid såfremt det er nødvendigt.

 

Vi kan tilbyde:

  • En afvekslende hverdag med gode kollegaer og interessante arbejdsopgaver
  • Grundig oplæring
  • Job i en virksomhed med en uformel omgangstone og sociale aktiviteter
  • En attraktiv lønpakke. 

 

ANSØGNING:

Indkomne ansøgninger behandles løbende og ansættelse sker når den rette person er fundet.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Jobansøgninger sendes i elektronisk form til:
job@calvex.dk




 

Calvex

25 år med passion for kalve

De første to måneder af kalvens liv er de vigtigste - det er her forskellen på succes og fiasko afgøres.
Derfor er der al mulig grund til at rette blikket mod denne del af produktionen, da det er af afgørende betydning for hele kvægbrugets indtjeningsgrundlag.

Hos Calvex forsøger vi hver dag at blive klogere på, hvad der giver succes i kalvestalden. Det gør vi dels ved at tilegne os den nyeste forskningsmæssige viden indenfor området, dels ved at undersøge tingene selv. 


coloQuick

Mængden af antistoffer som kalven optager fra råmælken, er afgørende for dens sundhed, tilvækst og fremtidige mælkeydelse.
coloQuick-system som er udviklet af Calvex er et unikt managementværktøj til at sikre alle kalve den bedst mulige start på livet. Siden lanceringen i 2009 har coloQuick haft stor succes i såvel Danmark som udlandet og har vundet en række internationale priser.


coloQuick Cycling

Engagementet i cykelholdet coloQuick Cycling er en del af en langsigtet international strategi, og giver os fantastiske muligheder for at brande navnet coloQuick, og skabe opmærksomhed omkring vort produkt. Dette er til stor glæde og gavn for vores virksomhed, og giver mange spændende oplevelser til både kunder, medarbejdere og forretningsforbindelser.

 

CALVEX A/S - HOLSTEBROVEJ 104 - DK-7800 SKIVE - 97537333 Virksomheder mod kræft

CMS og webdesign: ProCore