Et managementværktøj i den moderne svineproduktion

Råmælkens afgørende betydning for pattegrisen

Hos søer bestemmes råmælkens kvalitet især af indholdet af antistoffer (primært IgG), energi, fedt og tørstof. Pattegrise fødes næsten uden cirkulerende antistoffer, fordi soens moderkage ikke tillader overførsel af immunitet under drægtigheden. Derfor er grisene fuldstændigt afhængige af råmælk i de første levetimer for både immunbeskyttelse, energi og temperaturregulering.

 

Råmælkens kvalitet falder hurtigt efter faring

Det særlige ved råmælk hos søer er, at kvaliteten falder meget hurtigt efter faring. Den mest antistofrige råmælk produceres omkring fødslen af de første grise, hvorefter koncentrationen af især IgG-antistoffer falder markant allerede få timer senere. Efter cirka 24 timer er mælken gradvist overgået til almindelig somælk med langt lavere immunologisk værdi.

Indhold af IgG-antistoffer efter faring:

0–3 timer	Meget højt
6–12 timer	Markant fald
12–24 timer	Kraftigt reduceret
>24 timer	Overgang til almindelig somælk

 

Den nyfødte gris’ evne til at optage antistoffer er tidsbegrænset

Samtidig er pattegrisens evne til at optage antistoffer meget tidsbegrænset. Tarmepitelet er mest “åbent” umiddelbart efter fødsel, hvor store IgG-molekyler kan optages direkte til blodbanen. Allerede efter 6–12 timer falder optagelsen tydeligt, og efter cirka 24 timer er tarmen næsten lukket for denne type optagelse. Derfor er hurtig adgang til råmælk afgørende for grisens overlevelse, vækst og sygdomsresistens senere i livet.

 

Store kuld og lange faringer øger risikoen

Der ses desuden stor variation mellem søer og kuld. Soens alder, vaccination, ernæring, huld og faringens længde påvirker både råmælkens kvalitet og mængde. Ved store kuld øges konkurrencen om patterne, og især små og svage grise risikerer at få for lidt råmælk, selv når kvaliteten er god. Lange faringer betyder samtidig, at de sidstfødte grise ofte modtager råmælk med lavere indhold af IgG, fordi kvaliteten allerede er faldende, mens faringen stadig foregår.

 

Tidlig indsats er afgørende

I moderne svineproduktion gør dette management omkring faring særligt vigtigt. Hurtig adgang til patter, splitmalkning ved store kuld og tidlig hjælp til små eller svage grise er centrale tiltag for at sikre tilstrækkeligt råmælksoptag.

 

Pigolo som supplement til de mindste grise

Her kan tildeling af Pigolo være et effektivt supplement til de mindste og svageste grise. Ved tildeling af Pigolo hurtigst muligt efter fødslen, efterfulgt af varme i hulen, styrkes den lille og svage gris hurtigt og får dermed energi til at die hos soen. Det overordnede mål er netop at sikre, at grisene kommer godt fra start og hurtigt bliver stærke nok til selv at optage råmælk fra soen.

 

Koncentreret råmælk med højt indhold af antistoffer

Pigolo er et koncentreret råmælksprodukt baseret på komælk med et særdeles højt indhold af antistoffer (IgG). Produktet er specifikt udviklet til de allermindste og svagfødte grise i kuldet, som ofte har størst risiko for utilstrækkeligt råmælksoptag.

 

Produktion og håndtering af Pigolo

Råmælken indsamles hos nøje udvalgte leverandører og gennemgår herefter en opkoncentreringsproces, hvor niveauet af ko-immunglobuliner øges betydeligt. Efterfølgende pasteuriseres råmælken for at eliminere uønskede bakterier og nedfryses i små 100 ml flasker for at sikre høj kvalitet og nem håndtering i stalden.

Ved brug opvarmes flasken i vandbad til cirka 40 grader og udfodres tre til fem gange i døgnet til smågrisene i deres første levedøgn.

 

Erfaringer fra praksis

Erfaringer og feedback fra besætninger viser tydeligt, at tidlig indsats over for små og svage grise giver både lavere dødelighed og større tilvækst. Samtidig opleves det, at grisene i mindre grad “hænger bagefter” senere i produktionen. Dermed reduceres behovet for ekstra arbejde, flere flytninger og øget medicinforbrug, samtidig med at grisene i højere grad er klar til slagtning til planlagt tid.

 

Pigolo som managementværktøj i moderne svineproduktion

Pigolo kan derfor ses som et praktisk managementværktøj i den kritiske periode omkring faring, hvor kombinationen af faldende råmælkskvalitet og grisens begrænsede evne til antistofoptag ellers kan få stor betydning for både overlevelse og senere produktionsresultater.

 

Referenceliste

1. Rooke, J.A., & Bland, I.M. The acquisition of passive immunity in the new-born piglet. Livestock Production Science, 2002.
2. Inoue, R. et al. Composition and physiological functions of the porcine colostrum. Animal Science Journal, 2021.
3. Sangild, P.T. Uptake of Colostral Immunoglobulins by the Compromised Newborn Farm Animal. Acta Veterinaria Scandinavica, 2003.
4. Bland, I.M. et al. Appearance of immunoglobulin G in the plasma of piglets following intake of colostrum. Animal Science, 2003.
5. Lecce, J.G. et al. Effect of Feeding Colostral and Milk Components on the Cessation of Intestinal Absorption of Large Molecules in Neonatal Pigs. Journal of Nutrition, 1964.
6. Deluco, B., & Wilson, H.L. Assessment of intestinal macromolecular absorption in young piglets. Veterinary Research Communications, 2022.